Dig der møder børn og unge

Omkring 25 % af alle børn og unge vokser op i en familie med periodisk eller permanent psykisk sygdom. Det svarer til, at der i hver klasse gennemsnitlig sidder 6-8 børn, som vokser op med en forælder med psykisk sygdom eller psykisk mistrivsel.

Disse pårørende børn risikerer i langt højere grad end andre børn at komme i social og faglig mistrivsel samt på sigt at udvikle psykisk sygdom. Derfor kan og skal voksne i børns skole- og fritidsliv gøre en særlig forskel for disse børn.

På denne side finder du information, råd og vejledning til, hvordan du som fagperson kan identificere, tale med og støtte et barn, som vokser op i en familie med psykisk sygdom.

Cirka hver 3. voksen vil på et eller andet tidspunkt i livet opleve psykiske problemer eller symptomer på en psykiatrisk diagnose. En psykiatrisk diagnose er egentlig blot et navn for en gruppe samtidige symptomer, der udgør en bestemt psykisk sygdom eller tilstand. Psykisk sygdom er altså ikke noget, man ER, men en sygdom, man HAR – og mange lever et godt liv med deres diagnose.

Det fortæller professor og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, Anne Thorup, mere om i denne video: 

Download og print alt indhold på siden vedrørende børn og unge

Alt indhold om børn og unge samlet i et dokument.

Hvis du vil vide mere om børn som pårørende, så download Kombu's faktaark med informationer om emnet HER