Sådan påvirkes forældrerollen

Ca. en femtedel af alle voksne, som rammes af psykisk sygdom, har ansvar eller medansvar for mindreårige børn, som er afhængige af dem. I hver børnehavegruppe sidder 2-4 børn, som vokser op med forældre med psykisk sygdom eller psykiske problemer – periodisk eller permanent. Derfor kan og skal voksne i vuggestuer, dagplejer og børnehaver være med til at gøre en forskel for disse børn og støtte forældrene.

Cirka hver 3. voksne i Danmark vil på et eller andet tidspunkt i livet opleve psykiske problemer eller symptomer på en diagnose. Det er vigtigt at huske, at en psykiatrisk diagnose egentlig blot er et navn for en gruppe af samtidige symptomer, der udgør en bestemt psykisk sygdom eller tilstand (diagnosen), men at diagnosen på ingen måde beskriver HELE mennesket. Psykiatriske diagnoser eller psykisk sygdom er altså ikke noget, man ER, men derimod en betegnelse for en sygdom, man HAR. Man er altså ikke ’depressiv’, ligesom man ikke er ’kræft’. Nogle psykiske sygdomme er længerevarende eller ligefrem kroniske, mens andre kan helbredes, og mange lever et godt liv med deres diagnose. Angst og depression rammer så mange af os, at man kan tale om folkesygdomme. Andre psykiatriske diagnoser rammer relativt få.

Graviditeten og tiden efter en fødsel er en sårbar periode for mange, og nogle psykiske sygdomme debuterer her eller blusser op. Derfor er tæt kontakt med sundhedsprofessionelle meget vigtig, hvis en af forældrene har symptomer eller har det dårligt. Især ved det første barns fødsel.

Uventede psykiske reaktioner efter fødslen, også kaldet efterfødselsreaktioner, kan forekomme både hos mødre og fædre og rammer op til ca. 8-10 % af nybagte forældre. Årsager til det kan findes i flere faktorer i kombination med hinanden: Psykiske lidelser/symptomer som fx angst og depression tidligere i livet eller under graviditeten, stress og belastning lige før og under graviditeten, mangelfuld social støtte, parforholdsproblemer, en dårlig fødselsoplevelse, store eller urealistiske forventninger til dét at blive forældre og flere andre.

De psykiske lidelser, som ses mest hyppigt efter fødslen, er angst og depression. Udover de typiske og velkendte symptomer for disse lidelser frembyder nybagte mødre ofte symptomer særligt knyttet til moderskab: Skyld, skam og selvbebrejdelser pga. mangelfuld glæde ved sit lille barn, angst for at være alene med barnet, frygt for at komme til at skade barnet fysisk og psykisk eller bekymringer om, at barnet fejler noget alvorligt, negativt selvbillede og selvtillid som moder, problemer med at sove, selv når barnet sover osv. I de seneste år er der kommet mere opmærksomhed på, at også nybagte fædre kan udvikle depressive symptomer. De kan fx opleve irritabilitet og vredesudbrud, rastløshed, skyld og skam over mangelfulde følelser overfor barnet. Nogle trækker sig fra sociale relationer, herunder også fra moderen, og er meget tilbageholdne med at søge hjælp og støtte.

Sådan kan psykisk sygdom påvirke samarbejdet med barnets pasningssted og andre professionelle +
Sådan kan psykisk sygdom påvirke forældrerollen +
At kunne opfatte barnet, som det er +
At kunne engagere sig positivt i et samspil med barnet – være nærværende og vise interesse +
At være en tryg base +
At prioritere barnets grundlæggende behov fremfor sine egne +
At strukturere og rammesætte hverdagen og have gode fælles oplevelser i hverdagen +
At have realistiske og alderssvarende forventninger til barnet +
At have empati med barnet og evne til at rumme barnets frustrationer +
At kunne rumme frustration uden at afreagere på barnet +
At kunne skelne mellem ”voksenemner” og ”børneemner” +