Sådan støtter du borgeren, der er forælder

Du kan gøre en forskel!

Selvom man er vant til at tale om svære emner med borgere, som er ramt af psykisk sygdom, kan det være svært at starte en samtale om deres børn og børnenes trivsel. Man kan være bange for at sige noget forkert, have forkerte antagelser eller gøre noget værre. Men med din viden om borgerens funktionsniveau kan du gøre en stor forskel for de børn, som vokser op i svære vilkår.

Det er betydningsfuldt for borgeren, at du interesserer dig for dennes hele liv og kan hjælpe med at henvise til støtte til børnene. Hvis du møder en afvisning, kan du altid trække dig og så vende tilbage til emnet senere eller en anden gang. Spørg hellere en gang for meget end for lidt, for det har store konsekvenser for et barn der vokser op uden at få hjælp.

Invitér til snak om trivsel hos barnet og i familien +
Vær’ vedholdende og vis oprigtig interesse +
Målet er støtte til børn – ikke indgreb +
Du kan lægge kimen til at et barn får en betydningsfuld voksen +