Faglig rådgivning til børn, forældre og fagpersoner

Er du fagperson, som i dit daglige arbejde møder børn og unge, der viser tegn på psykisk mistrivsel? Eller er du mor eller far med en psykisk sygdom, der ønsker råd og vejledning til, hvordan I sammen som familie kan overkomme og tale om sygdommen og de udfordringer, der følger med?

Chat med os

Der kan være mange forskellige grunde til, at man har brug for at tale med en fagperson, men uanset, hvad årsagen måtte være, sidder vores børnefaglige medarbejdere klar til at hjælpe på telefonen eller chatrådgivningen. Rådgivningen vil altid tilpasses efter den centrale problemstilling, og nedenfor kan du læse mere om de gratis tilbud, som passer til dine behov.

Gratis rådgivning til forældre med psykisk sygdom

Er du mor eller far med en psykisk sygdom, og ønsker du råd og vejledning til, hvordan I sammen som familie kan overkomme og tale om sygdommen og de udfordringer, der følger med? 

”Hvordan kan vi være sammen på en god måde?”, og ”hvordan kan vi som familie tale om sygdommen og de udfordringer, der følger med?”. Det kan være nogle af de spørgsmål, man har brug for at stille, hvis man er forælder og har en psykisk sygdom. Psykiatrifonden tilbyder gratis hjælp og vejledning til familier i form af samtaler med en børnefaglig medarbejder.

Få en chatsamtale

En chat kan bestå af et enkelt spørgsmål eller være en længere samtale, alt efter behov, og kan vare op til 60 minutter. Du bestemmer indholdet af chatsamtalen, hvor rådgiveren stiller uddybende spørgsmål for at kunne give den bedst mulige rådgivning. Du har altid mulighed for at afslutte samtalen, når du ønsker. Rådgiveren afslutter først, når denne synes, at samtalen er slut, og vil på forhånd altid oplyse om, at han/hun logger af.

Bliv ringet op og få hjælp

Nu udvider vi indsatsen ved at tilbyde, at forældre med psykisk sygdom eller andre pårørende kan blive kontaktet af en børnefaglig medarbejder, der har mange års erfaring med de udfordringer, der er forbundet med at være børn i familier med psykisk sygdom. Den børnefaglige medarbejder kan hjælpe med at pege i retning af løsninger til både forældre og børn. Det kan fx være gode råd til, hvordan man taler sammen i familien, og hvordan man kan være sammen på en god måde. Hjælpen kan bestå af en eller flere samtaler – efter behov.

Ring til Psykiatrifondens rådgivning på 39 25 25 25 eller benyt dig af chatten.

Chatrådgivningens åbningstider

Mandag klokken 18-22
Tirsdag klokken 14-22
Onsdag klokken 18-02
Torsdag klokken 14-02
Fredag klokken 14-18 og 22-02
Lørdag klokken 12-16 og 22-02
Søndag og helligdage klokken 12-16

...

Gratis rådgivning til fagpersoner

Psykiatrifondens rådgivning henvender sig også til dig, der arbejder med børn og unge, som går i institution eller skole. Vi rådgiver om, hvordan du bedst støtter op om barnet og familien i svære situationer.

Ring og få vejledning og sparring

Måske oplever du børn og unge, der viser symptomer på angst, depression eller stress? Hos nogle kan der være tale om en diagnose - fx en ADHD- eller autismediagnose? Det kan også være, at den manglende trivsel skyldes, at barnet er belastet på hjemmefronten, hvis fx forældre eller søskende er ramt af psykisk sygdom.

Årsagerne til et opkald til Psykiatrifondens rådgivning kan være mange, og vi tilpasser rådgivningen efter den centrale problemstilling. Vores børnefaglige eksperter sidder klar til at tage telefonen og give dig råd og vejledning.

Ring til Psykiatrifondens rådgivning på 39 25 25 25 eller benyt dig af chatten.

Kontakt telefonrådgivningen

Du kan kontakte Rådgivningen på telefon 39 25 25 25

Åbningstider:
Mandag til torsdag klokken 10-22
Fredag til søndag klokken 10-18

...

 

Tilbud til unge pårørende: Onlinegrupper 

Er du okay?

Pårørendeplatformen www.erduokay.dk tilbyder rådgivning og online samtalegrupper til unge med en far eller mor med psykisk sygdom. Samtalegrupperne er styret og kurateret af faglige rådgivere og er med andre unge i samme situation. Det er gratis at deltage. 

Find Psykiatrifondens tilbud på 'Er du okay?' 

 

Indhold