Til dig der møder gravide og spædbørn

Graviditeten kan være en sårbar periode for mange. Graviditeten kan påvirke kvindens krop og følelsesliv på mange forskellige måder. Hormonelt sker der store forandringer, som kan påvirke humøret, og de basale fysiologiske funktioner som appetit, søvn og energiniveau kan være ændret i forhold til, hvordan det normalt er. Nogle gravide bliver mere følelseslabile eller bliver irritable og opfarende, andre føler sig ængstelige og bekymrede. Mange gravide oplever i perioder at føle stor usikkerhed på sig selv og den kommende forældrerolle. Men særligt hvis man har eller tidligere har haft en psykisk sygdom eller er psykisk sårbar, kan graviditeten være udfordrende.

Psykisk sygdom kan påvirke graviditeten

Nogle psykiske sygdomme debuterer på dette tidspunkt eller blusser op og giver symptomer igen. Derfor er tæt kontakt med sundhedsprofessionelle meget vigtig, hvis en af forældrene har symptomer på psykisk sygdom eller har det psykisk dårligt. Det er en periode, hvor man er i øget risiko for at opleve tilbagefald eller genopblussen, ligesom tiden lige efter fødslen er forbundet med øget sårbarhed. Det er derfor vigtigt, at man får kvalificeret støtte og hjælp undervejs. Fosteret er i en rivende udvikling allerede fra undfangelsen og frem til fødslen, og moderens fysisk og psykiske helbred har stor betydning for, hvordan fosterets udvikling forløber. Fx viser forskning, at alvorlig, vedvarende stress under graviditeten (som fx at have en alvorlig psykisk sygdom med mange aktive symptomer) kan påvirke fosteret negativt og i nogle tilfælde føre til fx for tidlig fødsel og øget risiko for tidlige vanskeligheder hos barnet eller i relationen mellem omsorgspersonerne og barnet. Grundlaget for at skabe en tryg tilknytning mellem barnet og omsorgspersonen anlægges meget tidligt, og graviditetsforløb og fødselsoplevelsen kan påvirke starten af denne proces. 

Hvis den gravide kvinde allerede har eller har haft en psykisk sygdom, som giver symptomer, vil hun som regel kunne få tilbudt en henvisning til specialiseret svangreomsorg med tilknytning til et tværfagligt team. Teamet, som består af jordemoder, psykolog, speciallæge i obstetrik (læren om fødsel og graviditet) og socialrådgiver, kan tilbyde en helhedsorienteret støtte – ofte kombineret med tidlig kontakt med sundhedsplejerske. Egen læge kender til disse tilbud. Det er vigtigt, at det sociale netværk og professionelle bakker den gravide op i at tage imod disse tilbud. Nogle gravide med psykisk lidelse er i forvejen i psykiatrisk/psykologisk behandling – andre kan med fordel henvises til teamet via en læge, idet der som regel tages hensyn og tilbydes meget kort ventetid.

Den allerførste tid med et spædbarn 

Det nyfødte spædbarn har fra første stund et stort potentiale for at udvikle sig og for at udforske omgivelserne. For forældre er det en krævende opgave at lære sit lille nye barn at kende og forsøge at spore sig ind på, hvad barnet udtrykker og har behov for – især første gang man bliver forælder. Når barnet græder, er det så fordi, han eller hun er sulten, træt, utilpas eller har brug for kontakt? Nogle gange græder eller skriger barnet uden, at man ved hvorfor. For en psykisk skrøbelig forælder kan det opleves som ganske overvældende, og det kan hurtigt tale ind i negative tanker. Nogle forældre reagerer derfor med at trække sig i kontakten med barnet. Dette kan blive en ond cirkel, hvor barnet græder, og forælderen føler sig hjælpeløs, hvilket igen kan føre til stress og forværring af symptomerne på den psykiske sygdom.

Børn fødes ind i verden som sociale væsner, for hvem det er livsvigtigt – ud over mad og varme – også at få tryghed, nærvær og omsorg fra de nærmeste omsorgspersoner – oftest forældrene. Forældrenes/omsorgspersonernes evner til at indgå i et følelsesmæssigt samspil med barnet helt fra fødslen danner det livsvigtige grundlag for, at barnet senere kan indgå i relationer med andre mennesker. Barnets udvikling er helt afhængig af kvaliteten af den omsorg og stimulation, som omgivelserne tilbyder. Barnet er afhængigt af omsorgspersonens overskud, kompetencer og viden om, hvad barnet har brug for. Barnets potentiale for at udvikle sig er allerstørst i de første leveår, og derfor er det afgørende, at hjælp og støtte til hele familien iværksættes så tidligt som muligt, hvis familien er ramt af psykisk sygdom hos forældrene – også når barnet er helt lille og sover en stor del af tiden.

Omsorgspersonens evne til at være følsom, vedholdende og lydhør i forhold til at forsøge at aflæse barnets signaler er meget vigtig. Det er nødvendigt, at forældrene kan sætte egne behov, tanker og følelser til side og være fuldt til stede over for barnet – i hvert fald i perioder hver dag. 

Psykisk sygdom kan påvirke tiden efter fødslen

Fødslen er en stor og skelsættende begivenhed for de fleste forældre – uanset hvordan den forløber. Forældrenes subjektive oplevelse af fødslen kan have stor betydning for den første kontakt med det nyfødte barn og for deres oplevelse af at kunne mestre de mange nye opgaver, forældreskabet indebærer. Hvis fødslen har været kompliceret, er det vigtigt at få talt forløbet igennem således, at eventuelle misforståelser udryddes. I dagene lige efter fødslen er der store hormonudsving i kvindens krop, livmoderen trækker sig sammen, og mælken løber til. For kvinder med psykisk sårbarhed kan disse ting sammen med manglende eller afbrudt nattesøvn og eufori eller angst overfor det lille nye barn være meget overvældende og udgøre en særlig risikoperiode. Det er derfor vigtigt, at der tilbydes ekstra opmærksomhed, fx ved nogle dage på barselsgangen eller ved tæt kontakt med netværk og sundhedsplejerske omkring familien derhjemme.

De psykiske sygdomme, som ses hyppigst efter fødslen er angst og depression. Udover de typiske symptomer på disse psykiske sygdomme opleves i denne situation ofte symptomer særligt knyttet til forældreskabet – fx skyld, skam, angst for at være alene med barnet, frygt for at komme til at skade barnet fysisk og psykisk samt problemer med at sove. I de seneste år er der kommet mere opmærksomhed på, at også nybagte fædre kan udvikle depressive symptomer. De kan fx opleve irritabilitet og vredesudbrud, rastløshed og også skyld og skam over mangelfulde varme følelser over for barnet. Nogle trækker sig fra sociale relationer, herunder også fra moderen, og er meget tilbageholdende med at søge hjælp og støtte.

Uventede psykiske reaktioner efter fødslen, også kaldet efterfødselsreaktioner, kan forekomme både hos mødre og fædre og anslås at ramme mindst 10 % af nybagte forældre. Årsager til det kan skyldes flere faktorer i kombination med hinanden: Psykiske sygdomme eller symptomer som fx angst og depression tidligere i livet eller under graviditeten, stress og belastning lige før og under graviditeten, mangelfuld social støtte, parforholdsproblemer, en dårlig fødselsoplevelse eller urealistiske forventninger til det at blive forældre. Det er vigtigt at understrege, at langt flere oplever korte perioder (dage til få uger) med skiftende humør, blandede følelser og såkaldt ’babyblues’, som oftest ses på 3.-4. dagen efter barnets fødsel. Alt dette er normale og forventelige reaktioner som følger med det store eksistentielle skift det er at blive forælder. Selvom disse naturlige reaktioner ikke kræver professionel behandling, er det vigtigt at tale med nogen om det – bl.a. for at undgå skyld- og skamfølelse eller ensomhed. Det er ofte meget anderledes at blive forælder, end man havde forestillet sig. 

Fødselsdepression 

Det anslås, at op mod 13 % af alle gravide får en fødselsdepression, som kan være mild, moderat eller svær afhængig af symptomernes sværhedsgrad. Tallene er nok tilsvarende for fædre/mænd, men da symptomerne ofte overses eller ikke italesættes, er det fortsat usikkert, hvor stort tallet egentlig er. For begge køn gælder, at hvis man tidligere har haft en psykisk sygdom, er risikoen højere. Den er også højere hos førstegangsfødende og unge mødre. Symptomerne er fx grådtendens, modløshed og manglende glædesfølelse, men også andre symptomer, som kan være svære at skelne fra, hvad alle nybagte forældre oplever som fx træthed, søvnforstyrrelser og appetitændringer. Hos mange ledsages depressionen af symptomer på angst og måske også tanker om at være en dårlig forælder. Hos nogle er fødselsdepressionen den første manifestation af mere vedvarende psykisk sygdom, fx bipolar lidelse. Enkelte kvinder kan få meget selvkritiske tanker eller ligefrem selvmordstanker, hvorfor grundig undersøgelse og hyppig kontakt med fx egen læge, sundhedsplejerske eller tværfagligt team er vigtig.

Det er vigtigt for hele familien, at fødselsdepressionen bliver behandlet. Behandlingen kan være støttende psykoterapi og eventuelt antidepressiv medicin. Der foreligger meget forskning og erfaring med bestemte typer antidepressiv medicin, som vurderer, at medicin ikke medfører øget risiko for barnet. Samtidig fremhæves det, at manglende behandling – især af de svære depressioner – kan have alvorlige konsekvenser og medføre risiko for vanskeligheder i udviklingen af forælder-barn relationen og for kvaliteten af stimulation og dermed for barnets udvikling.

Fødselspsykose 

At udvikle en fødselspsykose er en sjælden efterfødselsreaktion. Kun 0,1 % oplever en fødselspsykose, som ofte er udtryk for en underliggende, alvorligere psykisk sygdom, fx bipolar lidelse. Fødselspsykoser opstår ofte kort efter fødslen (2-4 uger). Symptomerne kan have et meget forskelligt udtryk, som bl.a. kan være voldsomme humørsvingninger inden for kort tid, irritabilitet, forvirring og perpleksitet eller følelsen af at køre i alt for hurtigt tempo på grund af angst, hallucinationer eller vrangforestillinger. Symptomerne kan komme akut, mens andre oplever, at de bygger sig op over tid. Nogle kvinder kan ikke tage sig af sig selv eller barnet, og dette kræver hurtig professionel vurdering og indsats – inden for 24 timer – af hensyn til både moderens og barnets sikkerhed og for at udelukke underliggende fysiologisk/somatisk forklaring.

Bipolar lidelse 

Hvis moren i forvejen er diagnosticeret med bipolar lidelse, er risikoen for opblussen af symptomer på enten mani eller depression høj omkring fødslen – formentlig pga. store hormonelle og psykologiske forandringer samt forstyrrede søvnrytmer. Op mod en tredjedel af alle kvinder med bipolar lidelse får opblussen af symptomer i forbindelse med en fødsel, hvorfor tilknytningen til det psykiatriske behandlingssted og det specialiserede team samt ekstra kontakt med sundhedsplejersken er meget vigtig.

Psykisk sygdom kan påvirke relationen til det lille barn

Hvordan psykisk sygdom hos en forælder påvirker det helt lille barn afhænger af en række faktorer; blandt andet sygdommens art og sværhedsgrad, hvor længe sygdommen har stået på, hvilke ressourcer partneren og netværket omkring familien rummer, og om der er andre risikofaktorer til stede, fx misbrug. Under alle omstændigheder påvirker psykisk sygdom altid barnet. Det er derfor meget vigtigt, at nogen har fokus på barnets trivsel og udvikling samtidig med, at nogen hjælper den syge forælder.

Når den psykiske sygdom er aktiv, kan det være svært for forælderen at lytte og være sensitiv for det lille barns forsøg på at få kontakt og tage initiativ. At fange signaler om, at barnet ønsker kontakt og fælles opmærksomhed kræver nemlig, at man som voksen kan tilsidesætte sine egne behov for en stund. Forældre med psykisk sygdom kan opleves mere ignorerende, kontrollerende og respondere i mindre grad end forældre uden psykisk sygdom. Hvis dette sker ofte, får barnet en oplevelse af ikke at være vigtig eller interessant for den voksne. Ofte reagerer barnet ved enten at blive mere krævende og klæbende eller ved at trække sig i kontakten og forsøge at ’klare sig selv’.

Spæd- og småbørn kan udvikle forskellige typer af relationer til forskellige omsorgspersoner og kan fx udtrykke symptomer på mistrivsel i relation til én omsorgsperson, men ikke nødvendigvis til en anden. Et lille barn kan derfor godt tåle, hvis en forælder har det psykisk svært – blot der er en kompetent anden forælder/omsorgsperson, der har overskud og er til stede det meste af tiden, og den syge forælder støttes i sit samvær med barnet. Børn, der oplever, at deres forældre og andre omsorgsgivere engagerer sig i dem med glæde og er tilgængelige og sensitive for deres signaler, vil derimod udvikle positive forventninger til omgivelserne og få et positivt selvbillede af at være værdifuld, og at nogen vil hjælpe, når der er problemer – og det er forudsætningen for at turde udforske omgivelserne og livet.

Det kan være svært som forælder at yde barnet den omsorg, det har brug for, og give barnet den kontakt, man gerne vil, hvis den psykiske sygdom fylder meget. Det kan blive svært at skabe det nærvær og den tryghed, som barnet har brug for, hvis man som forælder er overvældet af symptomer som fx angst, tristhed, eller tankemylder – ikke fordi man ikke gerne vil, men fordi sygdommens symptomer gør, at man ikke kan.

Psykisk sygdom kan lægge beslag på en væsentlig del af den voksnes energi og mentale overskud – et overskud, der også er brug for i forældrerollen. En del psykiske sygdomme er kendetegnet ved, at den, som er ramt, er meget optaget af sin egne indre verden og fokuseret på egne tanker, følelser og behov. Begge faktorer har en direkte indflydelse på forælderens mulighed og evne til at være en god forælder. God psykiatrisk behandling, støtte til og fra den raske forælder samt fra netværk, tæt kontakt med sundhedsplejerske, egen læge, kommune osv. har derfor afgørende betydning for hele den lille nye familie. 

Nedenfor gennemgås faktorer, hvor psykisk sygdom kan påvirke forældrefunktionen ved, at faktorerne kan være reducerede eller fraværende.

At have realistiske og alderssvarende forventninger til, hvad barnet kan mestre og til, hvilke behov barnet kan opfylde hos forælderen

Hos nogle forældre, som er ramt af psykisk sygdom, kan forventninger til, hvad et barn kan og kan klare være for høje eller urealistiske. Dette kan skyldes mange ting. Kulturelt set idealiseres dét at blive forældre, hvilket kan bidrage til, at forventningerne er enormt høje og derfor ikke indfries. Det kan også skyldes individuelle forventninger om, at barnet vil være starten på et nyt og bedre liv. Nogle beskriver, at de allerede under graviditeten håber på og forventer, at det at få et barn vil ændre på deres livsomstændigheder i forhold til uhensigtsmæssig adfærd (fx misbrug, selvskade eller impulsiv adfærd). At stifte familie vil give dem mulighed for at starte ”på en frisk” og for, at livet kan få ”en ny begyndelse” uden de tidligere udfordringer, hvor man kan lægge fortiden bag sig. Dette er imidlertid meget sjældent tilfældet og de ikke-realistiske eller uopfyldte forventninger kan efterfølgende føre til skuffelser og frustrationer, som barnet kan blive genstand for.

Det er vigtigt, at forælderen ser realistisk på sig selv og erkender, hvis kræfterne og energien ikke rækker – så familien kan få støtte og aflastning for at sikre barnets udvikling.

At have empati med barnet og evne til at rumme barnets frustrationer

Evnen til mentalisering (at have relevante og realistiske forestillinger og tanker om andre menneskers ønsker, følelser eller tanker) eller have empati med barnet er afgørende for, om man kan give barnet den støtte og stimulation, det har brug for. Når forælderen formidler eller ’oversætter’, hvad der sker i en given situation, hjælper det barnet til at forstå verden omkring sig. Et klassisk eksempel i den tidlige relation mellem barn og forælder er ’borte-tit-legen’, hvor den voksne ’forsvinder’ og kommer frem igen. Legen lærer barnet såkaldt objektkonstans – dvs. at barnet erfarer, at forælderen bliver ved med at eksistere, selvom barnet ikke kan se ham/hende – og det lærer gentagelse, dialog og kommunikation. Psykisk sygdom hos forældre kan fylde så meget hos forældrene, at der ikke er overskud til at være empatisk over for barnet. Hvis et spædbarn bliver ignoreret eller mødt med vrede, utålmodighed eller irritabilitet en stor del af tiden, kan den psykologiske udvikling blive alvorligt skadet.

Vurdering af det lille barns trivsel 

Da det lille barn udvikler sig hurtigt i det første leveår, er det helt afgørende at kende og forstå spædbarnets udviklingstrin, hvis man skal vurdere, om et lille barn trives og udvikler sig, som det skal. Det er vigtigt at understrege, at det lille, nyfødte barn de første 4-6 uger efter fødslen ofte sover en stor del af tiden og spiser og sover uden nogen særlig regelmæssighed eller rytme, og dette er helt normalt. Hvis denne adfærd varer ved efter de første ca. 2-3 måneder kan det være tegn på mistrivsel. I de seneste årtier er der kommet mere viden om og fokus på det helt lille barns mentale helbred, hvilket sundhedsplejersker vurderer ved deres besøg i hjemmet. Det lille barn udviser oftest ikke særlig tydelige eller specifikke tegn eller symptomer på mistrivsel i de første måneder og leveår, hvis man ikke ved, hvad man skal kigge efter. Tegnene kan derfor være svære at spotte, og det kræver derfor særlig viden om og opmærksomhed på disse symptomer at få øje på dem.

Nedenfor gennemgås en række tegn eller symptomer på mistrivsel:

Udviklingsmæssige milepæle 

Der er vigtigt at se på, om barnet har nået de forventede udviklingsmæssige milepæle: Kan det kravle, sidde, gribe eller gå som forventet for alderen? Kan barnet dele opmærksomhed, følge en genstand med øjnene, genkende ord, lyde osv. Disse udviklingsmæssige milepæle kan kun nås, når det omgivende miljø, særligt forældrene, har stimuleret og støttet barnet til at arbejde mod disse færdigheder på det passende tidspunkt. Derfor udgør disse milepæle en vigtig faktor, når man skal forsøge at forstå barnets miljø og herunder betydningen af psykisk sygdom hos forældre. Det bør dog nævnes, at disse tegn også kan skyldes medfødte vanskeligheder hos barnet.

Fysiologiske funktioner

Spisning, vægtøgning, søvn, tendens til infektioner og den daglig rytme kan også være områder, som bliver påvirket hos det lille barn, hvis fx den psykiske sygdom medfører, at der ikke er struktur, genkendelighed og forudsigelighed i hverdagen omkring spædbarnet. Der kan dog være tale om tegn på medfødte eller somatiske vanskeligheder, som ikke har med forældres psykiske sygdom at gøre.

Emotionsregulering 

Tegn på mistrivsel kan også ses ved, hvorvidt barnet evner at regulere sig selv – dvs. om barnet kan falde til ro af sig selv ved fx en lille frustration, om det kan lege og udforske på egen hånd, og om det kan udtrykke glæde og begejstring og derefter komme i neutralt humør igen.

Overtilpasning 

Selvom det lille barn ikke har noget sprog endnu, kan det alligevel ubevidst fornemme, hvis noget i omgivelserne er problematisk eller alvorligt. Barnet kan udvikle undvigende strategier eller forsøge at opfylde sine behov selv (fx ved selvstimulation) eller holde op med at græde og kalde, hvis det har erfaret, at gråd er en virksom metode til at få kontakt og få sine behov opfyldt. Også det lille barn kan resignere, trække sig ind i sig selv og sove mange timer – eller på andre måder blive overtilpasset og sætte egen udvikling i stå.

Forstyrret tilknytningsadfærd 

Et trygt tilknyttet lille barn vil ved stress, frustration eller utryghed med sin adfærd og sine signaler forsøge at blive trøstet eller få hjælp. Det rækker armene op mod sin kendte omsorgsperson, kalder eller græder. Ved at blive taget op, beroliget og talt med, kan barnet ret hurtigt finde tryghed og ro hos den voksne og blive klar til igen at udforske verden og søge nye udfordringer. Et barn, som i samme situation ikke søger sin omsorgspersons kontakt og opmærksomhed, men som i stedet forsøger at klare det selv, lukker ned eller måske søger hen til en fremmed, bør observeres for mulig mistrivsel.

Egne symptomer 

Barnet kan have symptomer på psykisk sygdom selv, hvilket som regel vil være yderligere afvigende udvikling og adfærd – fx manglende social interesse, stereotypier og aparte adfærd som tegn på autisme.

Samarbejdet med barnets pasningssted og andre professionelle

Forældre med psykiske vanskeligheder og aktuelle symptomer oplever ofte også en række mere almene og uspecifikke kognitive vanskeligheder – dvs. problemer med hukommelse, koncentration, overblik og strukturer i hverdagen. At have et lille barn oveni, som har brug for megen omsorg og opmærksomhed, gør det selvsagt ikke lettere. Det kan derfor være svært at organisere alle de mange praktiske ting, der er i forhold til barnet, og samtidig have tid og kræfter til at lege med barnet og stimulere det, trøste det osv.

Forældre med psykisk sygdom kan mangle overskud til at deltage i sociale aktiviteter og kan også være fraværende fra barnets institution – både i hverdagens hente- og bringe-situationer og til sociale arrangementer. Nogle forældre anstrenger sig for netop at kunne aflevere og hente barnet, men bruger så meget energi på det, at der ikke er overskud til barnet. Umiddelbart kan forælderen virke helt "almindelig", men alligevel have det dårligt, hvorfor det altid er vigtigt at spørge ind til det psykiske helbred en gang imellem, hvis man som fagprofessionel fornemmer, at noget er svært.

Selvom forældre med psykisk sygdom ofte selv er klar over, hvilke vanskeligheder og begrænsninger, de kæmper med, kan angsten for at blive dømt som ”dårlige forældre” og bekymringen for, at der bliver sendt en underretning til sociale myndigheder, være hindringer for at skabe et godt samarbejde. Det kræver derfor tålmodighed og indlevelse i familiens situation at opnå forældrenes åbenhed og tillid til at tale om deres udfordringer og opbygge samarbejde med de professionelle omkring familiens behov for støtte. Det kan derfor være udfordrende at formidle, at de professionelles opgave er at hjælpe og støtte familien bedst muligt, men at dette også indebærer pligten til at underrette fx kommunen. Her er det vigtigt at understrege, at man altid kun sender en underretning, fordi man har en begrundet bekymring, som man håber, kommunen vil hjælpe med at undersøge og evt. støtte familien eller barnet bagefter.

Der findes familier, som på grund af forælderens psykiske lidelse har brug for, at barnet starter tidligere i vuggestue eller dagpleje end normalt. På den måde får den forælder, som har psykiske vanskeligheder, en mulighed for at passe på sig selv, følge sin behandling eller hvad der måtte være brug for, for at forælderen kan tage sig bedst muligt af barnet. Beslutningen kan være svær for familien og skal tages i samarbejde med professionelle som sundhedspleje, sagsbehandler, pladsanvisning osv. og under hensyn til barnets udviklingsbehov og/eller forældrenes behov for aflastning. Her er det vigtigt at understrege for forældrene, at de gør det, som er bedst for hele i familien, hvilket i sidste ende gavner barnets trivsel.

Sådan støtter du familien 

Hvis du er bekymret for, om et spædbarn eller et lille barn trives og får den omsorg og pleje, som det har brug for, er det vigtigt, at du reagerer på din bekymring. Det kan være svært for både fagpersoner og forældre at vurdere et spædbarn eller et meget lille barn, og det kan være en hjælp at sparre med en kollega eller en anden fagperson, før man taler med forældrene.

Du kan gøre en forskel! 

Selvom man er vant til at tale om svære emner, kan det være svært at starte en samtale med forældrene om psykisk sygdom og om, hvad man har lagt mærke til hos barnet. Det er et sårbart emne, og mange forældre taler ikke åbent om, at de har psykiske problemer. Derfor er det vigtigt at understrege, at du som fagperson kan gøre en stor forskel. Du er en betydningsfuld voksen for familien, og den bedste måde at støtte det lille barn på er ved at støtte forældrene til at se og forstå barnets behov og blive de bedst mulige forældre under de givne omstændigheder. Mange forældre med psykisk sygdom har selv mange overvejelser om, hvad den psykiske sygdom betyder for barnets udvikling og trivsel og vil blive glade for at have dialog om dette med en fagperson. Det gælder i særlig grad praktiserende læger og sundhedsplejersker, som rutinemæssigt ser stort set alle småbørnsfamilier i Danmark.

Tag initiativ til kontakt 

Hvis du taler med et forældrepar eller en forælder, hvor du er usikker på årsagen til, at barnet mistrives, kan du starte med at etablere kontakt og tillid via almindelig samtale om vind og vejr. Beskriv herefter kort og præcist, hvad det er, du har lagt mærke til hos barnet, og hvorfor det bekymrer dig. Du kan samtidig forsikre forældrene om, at du ved, at alle forældre gør deres bedste, og at du kun har bedt om at tale med dem, fordi det er din opgave at drage omsorg for barnet og sikre, at barnet har det godt. Kom gerne med eksempler på, hvad du ser, at forældrene gør godt – så konkret som muligt. Fortæl dem også, at det er helt almindeligt, at hverdagen med små børn føles krævende og travl – især hvis man også har andre ting at slås med. Ved at normalisere og anerkende familiernes situation bliver det nemmere for dem at tage imod eventuelle tilbud om hjælp, samtaler eller andet. Vær oprigtigt interesseret i, hvad forældrene fortæller dig og lad barnet og dem som forældre være centrum for samtalen – ikke hvilken diagnose de måtte have. Forældrene kan føle sig skamfulde eller skyldige, og derfor er det vigtigt, at du signalerer, at det ikke er dit ærinde med samtalen at placere skyld eller ansvar, men kun at sikre, at familien får den hjælp, de har brug for.

Inviter forældrene til en snak om barnet og om hvordan familien har det 

Alle forældre vil deres børn det bedste, og de allerfleste vil derfor som hovedregel også gerne tale om deres barn med de professionelle, som arbejder med barnet hver dag – fx i pasningsinstitutionen. Fortæl forældrene hvad du har lagt mærke til hos barnet og spørg til, hvad forældrene har tænkt. Spørg også hvordan det går hjemme hos dem i familien lige nu? Måske er der andre belastninger som fylder, fx usikkerhed i forhold til arbejde, alvorlig sygdom i nær familie eller økonomiske problemer. Lyt til hvad forældrene fortæller og forsøg sammen med forældrene at reflektere over, hvordan problemet kan påvirke familiens hverdag og dermed barnet. Spørg evt. forældrene, hvordan de har det psykisk lige nu og inviter gerne til en samtale, hvor barnet også kan være til stede, hvis nødvendigt, men det kan også være, at forældrene hellere vil få barnet passet imens.

Hvis du efter de første samtaler fortsat er bekymret for barnets trivsel og udvikling, er det vigtigt, at du går videre til fx sundhedsplejerske, PPR eller at der skrives en underretning (med forældrenes vidende). Det kan også være en god idé at afsøge, om der er muligheder i netværket – fx for aflastning af forældrene (at barnet kan blive passet) ved at identificere, om der er ressourcer i familiens sociale netværk, som kunne være en hjælp i en periode.

Tal med forældrene om forældrerollen 

Mange forældre, som er i behandling for deres psykiske vanskeligheder, kan savne, at nogen taler med dem om det at være forælder. Mange forældre er bekymrede for, om de er gode nok som forældre og tænker meget på, om deres børn også udvikler psykisk sygdom. Disse bekymringer kan koste meget energi af forældrene. Alligevel er der mange forældre, der afholder sig fra selv at søge hjælp til forældrerollen – bl.a. fordi de er bange for de konsekvenser, som det kan have. Det kan derfor være hjælpsomt at tilbyde at tale med forældrene om, hvad det lille barn har brug for i hverdagen, og hvordan forskellige praktiske udfordringer kan løses. Også for at understøtte alt det, som går godt og ikke er problematisk. Man kan også bede forælderen tænke over, hvordan en given situation eller et konkret problem mon opleves fra barnets perspektiv for på den måde at styrke forældrenes mentaliseringsevne og indtænke barnets behov.

Børn har brug for tid og en voksen, de kan regne med

Hvis forældrene i en periode er meget belastede af den psykiske sygdom, er det vigtigt, at de rækker ud, hvis de har adgang til andre omsorgspersoner – fx i familien eller i netværket, som kan aflaste familien en gang imellem. Søvn, et bad eller et par timer for sig selv kan give meget overskud for en nybagt forælder. Det er dog vigtigt, at barnet hele tiden ved, at forældrene henter barnet igen osv. For nogle forældre kan det være svært at slippe den dårlige samvittighed ved at få barnet passet, men det er bedre for barnet end at være sammen med forældre, som ikke har kræfter og overskud. Det kan være rart for forældrene at blive bakket op i dette og blive anerkendt for, at de ser ud over egne behov og prioriterer barnets.

Den modige samtale med forældrene 

Nedenstående er tænkt som inspiration til dig, der kender et barn, du er bekymret for.

Hold fast i barnets trivsel som udgangspunkt for interessen 

Vis tydeligt din hensigt og interesse – nemlig at sikre, at barnet får, hvad det har brug for for at kunne udvikle sig bedst muligt. Inviter forældrene til åbenhed, fordi du ønsker at drage omsorg for barnet. Det kan være nødvendigt at afkræfte forældrenes største frygt – at kommunen fjerner børnene – da den ”elefant i rummet” kan betyde, at forældrene ikke er i stand til at høre dine reelle hensigter.

Giv konkrete eksempler og vær undrende og undersøgende 

Tag udgangspunkt i hvad du har lagt mærke til hos barnet – også positive, uproblematiske og normale ting. Beskriv konkrete situationer og vær undersøgende sammen med forældrene i forhold til, hvordan barnets adfærd kan forstås. Fortæl hvad man normalt ville kunne forvente af et barn på samme alder. Anerkend samtidig, at det til tider kan være endog meget krævende, stressende eller på andre måder svært at være forælder og udvis oprigtig interesse for, hvordan forældrene oplever det.

Vær nysgerrig, respektfuld og vedholdende 

Vær respektfuld over for forældrenes svar og opfattelse af situationerne. Bevar en ligeværdig relation, hvor begge parters synspunkt er lige gældende. Hold samtidig fast i din bekymring, din viden om børn og din opfattelse af barnet. Forældre er ikke altid klar til at dele deres bekymringer, og måske er der brug for flere samtaler.

Hjælp og idéer til gode formuleringer til samtalen med forælderen

Nedenfor finder du en række punkter, som er vigtige at være opmærksomme på i samtalen med forældrene. Punkterne kan også bruges som inspiration til konkrete formuleringer i samtalen.

• Alle forældre gør deres bedste i forhold til deres børn, og nogle gange er der omstændigheder, der gør det vanskeligt. Hvordan er det hjemme hos jer?
• Også helt små børn er opmærksomme på og afhængige af deres forældres humør og mentale tilstand, og de påvirkes ofte mere, end deres forældre og andre voksne er klar over.
• Spæd- og småbørn kan også reagere, hvis noget er svært at tale om i familien – også selvom de voksne tror, at barnet slet ikke har opfattet det.
• Jeg har lagt mærke til, at du (forælder) ikke kommer så tit, og at du ser ud til at have det svært eller være trist. Har jeg ret i det? Jeg vil gerne tale med dig om, hvordan det kan påvirke barnets udvikling og trivsel og støtte jer som familie.
• Småbørn, som ikke følger den forventede udviklingssti, skal henvises og undersøges – og barnet hjælpes bedst via hjælp til deres forældre.