Fagpersoner, der møder voksne

Indhold

• Sådan hjælper du som fagperson
• Sådan påvirkes forældrerollen
• Sådan påvirkes barnet
• Tegn hos børn
• Sådan støtter du borgeren, der er forælder
• Gode råd til samtalen om børn
• Den modige samtale med borgere, der er forældre
• Sådan kan du formulere dig - Hjælp og ideer til samtalen om barnet

Nedenfor finder du information, råd og vejledning til, hvordan du som fagperson kan tale med forældre, som er ramt af psykisk sygdom eller psykisk mistrivsel og dermed gøre en afgørende forskel for et barn, som vokser op i en familie med psykisk sygdom.

Sådan hjælper du som fagperson

Hvad er psykisk sygdom?

Cirka hver tredje af os vil på et tidspunkt i livet opleve psykiske problemer eller symptomer på en diagnose. En psykiatrisk diagnose er blot et navn for en gruppe samtidige symptomer, der udgør en bestemt psykisk sygdom eller tilstand.

Psykiatriske diagnoser eller psykisk sygdom er altså ikke noget man ER, men derimod en betegnelse for en sygdom man HAR. Man er altså ikke ’depressiv’ ligesom man ikke er ’kræft’. Nogle psykiske sygdomme er vedvarende, mens andre kan helbredes og mange lever et godt liv med deres diagnose. Angst og depression rammer så mange af os, at man kan tale om folkesygdomme. Andre psykiatriske diagnoser rammer relativt få.

Du har en vigtig viden

Fagpersoner, der arbejder med voksne borgere, har viden om borgerens udfordringer, men oplever ikke altid, at det er deres ansvar at forholde sig til borgerens børn. Fagpersoner, der arbejder med børn, har ikke konkret viden om de voksnes udfordringer og står ofte i en svær position i forhold til at afdække problemstillinger i hjemmet og hos forældrene.

Derfor falder børn af forældre med psykisk sygdom ofte mellem to stole hvor ingen tager hånd om dem og deres livsvilkår. Derfor er det vigtigt at du taler med borgeren om børnenes trivsel og støtter borgeren til at hjælpe sine børn bedst muligt.

Derfor er det din opgave

Borgere med psykisk sygdom kan ofte ”stramme sig an” i korte møder, og det kan være svært for fagpersoner, der arbejder med børnene af afgøre, hvad der er på spil i familien. Den viden har du.

Din opgave som fagperson, der arbejder med den voksne borger (forælderen), er at spørge til børnene. Vis interesse for børnene som led i en helhedsforståelse af borgeren, hvor bekymringer for børnene kan være en del af borgerens egne udfordringer med at få sit eget liv til at fungere. 

Du skal hjælpe borgeren til at få den nødvendige støtte til børnene og til at blive den bedst mulige forælder. Det vil frigive energi hos borgeren til at skabe forbedringer på andre områder af sit liv.

Spørg til børnene

Mange kan have en tendens til at undlade at tale om børn af frygt for at skade relationen til borgeren eller sige noget forkert, men denne bekymring er ofte unødig. Alle forældre er optaget af deres børns trivsel og tager godt imod oprigtig interesse. 

Det er afgørende at din interesse for borgerens børn udspringer af omsorg for barnets- og familiens trivsel og udvikling og ikke ud fra kontrol og mistillid. Ud fra de problemer du ved borgeren har, skal du spørge interesseret, hvordan det går med børnene. Anerkend, at det er vigtigt for forældre, at deres børn trives bedst muligt. Længere nede på siden kan du få inspiration til, hvordan du tager samtale med borgeren.

Samarbejdet med borgeren og henvis til relevant støtte

Din interesse for borgerens børn skal udspringe af et helhedsorienteret syn på alle de aspekter i borgerens liv, som giver anledning til bekymring og belastning med fokus på, hvordan der kan ydes støtte og hjælp. Din opgave er således at motivere borgeren til – hvis det er relevant - at modtage støtte til forældrerollen ved at henvise til relevant støtte.

Eksempler på støttemuligheder:

• Tilbud i behandlingsregi: f.eks. familie- og børnesamtaler i psykiatrien.
• Kommunale tilbud via socialforvaltningen eller skole/institution: f.eks. familierådgivning, sundhedsplejerske, børnegruppe.
• Patient- og pårørendeforeninger: f.eks. Psykiatrifondens Rådgivning, Depressionsforeningen etc.
• Terapi og behandling: f.eks. forløb hos psykolog eller praktiserende læge.

Se mere her under hjælp og tilbud. 

Sådan påvirkes forældrerollen

At blive ramt af en psykisk sygdom, kan have væsentlig betydning for forældreevnen. Det kan være svært som forælder at give ens barn den omsorg, kontakt og samspil man gerne vil, når den psykiske sygdom fylder. Det kan blive svært at skabe det nærvær og den tryghed, som barnet har brug for, og det kan være svært at få skabt en struktureret hverdag og gode fælles oplevelser – ikke fordi man ikke vil, men fordi sygdommen gør, at man ikke kan. Det skal dog understreges at mange forældre med psykisk sygdom vælger at prioritere deres energi, så de kan varetage forældrerollen godt.

Professor og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, Anne Thorup, fortæller i denne video om, hvordan familien påvirkes af psykisk sygdom:

Nedenfor gennemgås en række parametre, hvor psykisk sygdom kan påvirke forældreevnen ved at parametrene kan være reducerede eller fraværende. 

Samarbejdet med barnets skole- og institutionsliv

Psykisk sygdom kan gøre det svært for forældre at deltage i sociale aktiviteter og engagere sig i barnets skole- og institutionsliv. Hverdagsopgaver som at komme af sted til en aftale kan føles meget krævende. Forældre kan have problemer med hukommelse, koncentration, overblik og strukturering. De kan have svært ved at organisere sig selv og barnet og have overblik over praktiske hverdagsting.

At kunne opfatte barnet som det er

Jo mere realistisk og nuanceret vi er i stand til at forstå børn, desto bedre kan vi møde deres behov. Børn, der føler sig set og forstået, får et godt grundlag for at udvikle en sund selvforståelse. Forældre med psykisk sygdom kan have svært ved dette, da sygdommen ofte dræner forældrene for energi og kan give en øget selvoptagethed.

At kunne engagere sig positivt i et samspil med barnet - være nærværende og vise interesse

Når psykisk sygdom fylder, kan det være svært for forælderen at lytte og være til stede, når barnet søger kontakt, deler sine oplevelser eller stiller spørgsmål. Forældre med psykisk sygdom kan være mere ignorerende, kontrollerende, stille færre spørgsmål samt forklare og respondere i mindre grad end andre. Det kan give barnet en følelse af ikke at være vigtig eller interessant og føre til ensomhed.

At være en tryg base

Børn har behov for omsorgsgivende, responderende, stimulerende, strukturerende og grænsesættende initiativer fra voksne. De har brug for trygge rammer og trygge relationer, hvor de ved hvad de kan forvente. Forældre med psykisk sygdom kan virke følelsesmæssigt flade og med manglende mimik, eller store følelsesmæssige udsving, som gør den voksne uforudsigelig for barnet. Det ene øjeblik er de imødekommende og opmærksomme, og det næste øjeblik kan de skælde ud. Det kan f.eks. føre til angst og utryghed hos barnet.

At prioritere barnets grundlæggende behov fremfor sine egne

Når forældre er ramt af psykisk sygdom, kan det være svært at stå op om morgenen og sende barnet godt afsted med madpakke m.m. fremfor at blive i sengen. Psykisk sygdom hos den voksne kan også vise sig ved svækket evne til at se ting i et tidsmæssigt perspektiv og se sammenhæng mellem handling og dens konsekvenser.

At have realistiske og alderssvarende forventninger til hvad barnet kan mestre

Børn, der mødes med realistiske forventninger, slipper for frygten for ikke at kunne mestre og kan i stedet bruge deres kræfter på at lære. Oplevelsen af mestring er væsentlig for børn.

Hos forældre ramt af psykisk sygdom er forventningerne til børnene typisk for høje, hvilket kan få børn til at tage ansvar for både sig selv, søskende og forældre. Barnet bekymrer sig for forælderen, for at ingen skal opdage, hvordan det står til, og for hvordan de skal få hverdagen til at hænge sammen praktisk og økonomisk. Forælderen har ofte ikke overskud til at se eller ændre denne dynamik, hvilket belaster barnet og påvirker dets udvikling og indlæring. 

At have empati med barnet og evne til at rumme barnets frustrationer

Evnen til empati, at kunne indleve sig i barnets oplevelser og være i stand til at formidle denne indlevelse, er afgørende for barnet. Det hjælper barnet til at lære sine følelser at kende og til at regulere sine følelser.

Psykisk sygdom hos forældre kan fylde så meget i deres egen indre verden, at der er intet eller meget lidt overskud til at være empatisk overfor barnet. Barnet bliver ikke set og udsættes for ligegyldighed, vrede eller irritabilitet fra forælderen.

At kunne rumme smerte og frustration uden at afreagere på barnet

At udholde egen (fysiske og psykiske) smertetilstand og samtidig have overskud til at møde barnet på dets præmisser og behov er ofte en udfordring for forældrene. Når man er ramt af psykisk sygdom, kan man være så fyldt op af sin egen energi eller mangel på samme, at det forstyrrer samspilsmønstret med barnet.

At kunne skelne mellem ”voksenemner” og ”børneemner”

Forældre med psykisk sygdom har ofte også andre udfordringer i livet. Det kan være arbejde, økonomi, relationer til partner eller andre voksne, seksualitet, isolation m.m. Nogle psykiske sygdomme indebærer grænseløshed, isolation, over-/under energi, stress relaterede symptomer m.m. Dette kan betyde at forælderen deler alle tanker og bekymringer med barnet uden fornemmelse for barnets behov og udviklingsstadie. 

Sådan påvirkes barnet 

Børn bliver påvirkede, når deres forældre bliver ramt af en psykisk sygdom

Børn er forskellige og reagerer på forskellige måder, når psykisk sygdom fylder i den nære familie. Dog er alle børnene karakteriseret ved at være bekymrede for deres forældre og have tendens til at holde øje med forælderens trivsel og sindstilstand. Børn kan mærke, når noget ikke er som det skal være, og når deres forældre har det skidt.

Hvor meget sygdommen påvirker barnet, afhænger af en række faktorer; blandt andet sygdommens art og sværhedsgrad, hvor længe den står på, hvor gammelt barnet er, når sygdommen bryder ud og hvordan netværket omkring familien er. Under alle omstændigheder påvirker sygdommen altid barnet, og det er vigtigt at barnet kan tale med nogen om det, ellers risikerer barnet at komme til at føle sig ensom, anderledes og blive ramt af skyldfølelse. 

Nedenfor finder du en række typiske mønstre hos disse børn.

Særligt veludviklede evner for at fornemme andres sindstilstand og energi

Når forældre rammes af psykisk sygdom, lægger sygdommen ofte beslag på en væsentlig del af den voksnes energi og overskud. Barnet oplever derfor store udsving i forælderens sindstilstand, mentaliserings-evne, overskud og nærvær.

For at kunne navigere i disse omskiftelige vilkår har disse børn en særligt veludviklet evne til at fornemme – først deres forældres og senere også andres sindstilstand og energi. Dette er både en (nødvendig) kompetence og en byrde for børnene. Det øger deres mulighed for at fungere, og få det de har brug for, men det lægger også beslag på en stor del af deres energi – en energi der skulle være brugt på almindelig udvikling og indlæring. Børn med denne veludviklede evne kan opleve skole og fritidslivet som overvældende og udtrættende, da de tager mange indtryk ind.

Bekymrede for deres forældre og kan synes det er deres ansvar at passe på forælderen

For børn er deres forældre de vigtigste personer i verden. Børn fornemmer, hvordan deres forældre har det og bekymrer sig for dem. Denne dynamik er meget udtalt og fylder meget hos børn, der vokser op med en psykisk syg forælder. 

Mange børn har behov for at være tæt på deres forælder med psykisk sygdom for at holde øje med, hvordan han eller hun har det. Det kan betyde at de tilsidesætter egne behov, får skolefravær eller har svært ved at koncentrere sig. Det hjælper børn, at forældre og andre omsorgspersoner italesætter denne bekymring og f.eks. fortæller børn, at deres forælder får hjælp af andre voksne.

Børn er loyale og tilbageholdende information

Børn er loyale og samarbejder med deres forældre. Børn opfatter tidligt, hvad der må tales om, og hvad der er tabu i familien og udenfor. De kan derfor komme til at stå meget alene med deres tanker og følelser.

Børn har brug for viden

Børn fornemmer stemninger og situationer og ved når noget ikke er, som det skal være eller ikke giver mening. Men børn har brug for hjælp til at forstå det, de fornemmer og har brug for ord, der kan forklare deres oplevelser og give det menig og sammenhæng. Børnene mangler ord og forklaringsmodeller, hvis hverken deres forældre eller andre omsorgspersoner hjælper dem.

Når børn ikke forstår hvad der sker, skaber de deres egne forklaringsmodeller og mening. Disse forklaringsmodeller og årsagssammenhænge drejer sig ofte om dem selv. Dvs. de tænker, det er deres skyld, og at de er årsag til dårlige situationer og hændelser. F.eks. kan nogle børn tænke, at det er deres skyld at mor fik en fødselsdepression, eller at det er fordi, de er uartige, at de så ofte får skæld ud, og at der opstår dårlige situationer i familien. 

Børn opfatter og adopterer også det tabu og stigma, der stadig er forbundet med psykisk sygdom. Det kan betyde, at de ikke beder om den hjælp, de har brug for.

Alderssvarende udvikling og kognitive udfordringer

At vokse op med en forælder med psykisk sygdom kræver meget af barnets opmærksomhed og energi og påvirker både dets sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling. Derfor er det vigtigt at finde de rette årsagssammenhænge og ikke blot se isoleret på barnet, men også se på barnets omgivelser. 

Tegn hos børn

Børn, som vokser op i en familie med psykisk sygdom, er konstant på overarbejde. Børns reaktioner på svære vilkår kommer til udtryk på mange forskellige måder og kan også være udtryk for andre problematikker. Uanset hvad der er årsag til at barnet viser tegn på mistrivsel, er det altid de voksnes ansvar at reagere og blive nysgerrige.

Under- eller over energi

Børn, der vokser op med en forælder med psykisk sygdom, kan have lav vitalitet, lav energi og lavt engagement. De kan være apatiske og mimikfattige. Modsat kan børn også have høj energi, kropslig uro, aggression og manglende koncentrationsevne.

Adfærdsproblemer

Børn af forældre med psykisk sygdom kan reagere meget forskelligt – nogle bliver pligtopfyldende, overansvarlige og usynlige, mens andre bliver urolige, opsøger negativ opmærksomhed, tager styringen eller søger overdreven voksenkontakt.

Somatiske symptomer

En væsentlig del af de børn, der vokser op med en forælder med psykisk sygdom, har somatiske symptomer. Typisk søvnproblemer, mave- og hovedpine, overdreven reaktion ved smerte m.m.

Sådan støtter du borgeren, der er forælder

Du kan gøre en forskel!

Selvom man er vant til at tale om svære emner med borgere, som er ramt af psykisk sygdom, kan det være svært at starte en samtale om deres børn og børnenes trivsel. Man kan være bange for at sige noget forkert, have forkerte antagelser eller gøre noget værre. Men med din viden om borgerens funktionsniveau kan du gøre en stor forskel for de børn, som vokser op i svære vilkår.

Det er betydningsfuldt for borgeren, at du interesserer dig for hele borgerens liv og kan hjælpe med at henvise til støtte til børnene. Hvis du møder en afvisning, kan du altid trække dig og vende tilbage til emnet senere eller en anden gang. Spørg hellere en gang for meget end for lidt, for det har store konsekvenser for et barn, der vokser op uden at få hjælp.

Invitér til snak om trivsel hos barnet og i familien

Når et barn lever i et hjem, hvor far eller mor er ramt af psykiske vanskeligheder, er det vigtigt at spørge til, hvordan barnet har det og hvordan familien klarer hverdagen. Det er rart for borgeren, at nogen viser oprigtig interesse for deres børns trivsel. Find måder at spørge på som passer til dig selv, vær tålmodig og bliv ved med at vise din omsorgsfulde interesse.

Vær’ vedholdende og vis oprigtig interesse

Det er ofte nødvendigt at spørge og være oprigtig interesseret flere gange over en længere periode. Børn er dyrebare for forældre, og forældre er bekymrede for, om de gør det godt nok. Det er derfor nødvendigt med en vedholdende interesse, så borgeren overbevises om, at din intention er at hjælpe.

Følg op på samtaler og aftaler, f.eks. hvornår eller hvordan I skal tale videre næste gang - det underbygger din oprigtige interesse for både borgerens og børnenes trivsel.

Målet er støtte til børn – ikke indgreb

Børn er det dyrebareste for forældre, og det er forbundet med skam og bekymring, hvis man er i tvivl om, om man er en ’god nok’ forælder. Det kan derfor vare længe før borgeren lukker op for emnet, da det kræver tillid til at det kan medføre hjælp og ikke få alvorlige konsekvenser.

Alle forældre har i sidste ende en frygt for at barnet fjernes, så det er hjælpsomt, hvis du italesætter, at det ikke er målet for din interesse, og at det i øvrigt sker meget sjældent og kun som sidste udvej.

Du kan lægge fundamentet for, at et barn får en betydningsfuld voksen

Når man taler med voksne, som voksede op under vanskelige vilkår i familien, nævner de fraværet af oprigtig interesse og opsøgende spørgsmål fra andre voksne i deres hverdag som det væsentligste afsavn og årsag til, at de måske ikke blev identificeret og hjulpet. Det er derfor meget vigtigt at klæde de voksne, der er tæt på barnet på til at stille interesserede og relevante spørgsmål til barnet. Det kan du gøre ved at videregive information til relevante instanser og ved at opfordre borgeren til at være åben om sin situation i barnets hverdagsliv.

Hvis du på baggrund af dit kendskab til borgeren er bekymret for børnene, kan du tale med borgeren om, at den officielle informationsvej er ved sende en underretning til socialforvaltningen. Det bedste er naturligvis at sende den i samarbejde med forælderen med forventning om, at der kan ydes støtte i hjemmet eller skole/institution.

Skulle borgeren ikke være interesseret i dette, må du sende underretningen alligevel.

Gode råd til samtalen om børn

Nedenfor finder du en række gode råd til, hvordan du skal forholde dig til borgeren, når I taler om børn, hvordan I kan tale sammen og hvad du skal være opmærksom på, at borgeren kan have brug for.

Tillid er grundstenen – hold hvad du lover

Denne gruppe af borgere har ofte mødt mange myndighedspersoner eller sundhedspersonale, hvor de ikke har følt sig set eller hørt og har følt sig presset, forvirret eller misforstået. Derfor er tillid grundlaget for jeres samtale – tillid til at du vil hjælpe. Det er vigtigt, at du holder hvad du lover - både i forhold til hvad I aftaler og i forhold til, hvad du kan tilbyde af tid og støtte. Vær tydelig med hvad I aftaler.

Vær vedholdende og lyt!

Når forældre fortæller om deres børns trivsel er det både vigtigt og sårbart. Det er derfor afgørende at lytte og hverken overreagere, bagatellisere eller trøste. Spørg hvordan borgeren selv opfatter barnets reaktioner, og om der konkret er noget, der bekymrer.  Fortæl at voksne i barnets hverdagsliv, som kender barnet og familien, kan støtte, hvis de kender til familiens situation.

Borgeren har brug for at forstå, hvad der sker, når der iværksættes støtte

Aftal først handling, når I er enige, eller når borgeren accepterer, at det er nødvendigt. Det er altid svært for forældre at erkende, at der er brug for ekstra ressourcer til deres børn. Fortæl at en underretning blot er et værktøj til at videregive en bekymring for et barn. Det er ikke den direkte vej mod at barnet bliver fjernet. Forklar borgeren, at underretninger sendes til socialforvaltningen, som vurderer det næste skridt.

Vær opmærksom på følelsen af skyld

Fortæl borgeren, at de gør det så godt, de kan som forælder, og at der er omstændigheder, der gør, at der kan være brug for yderligere ressourcer til barnet. Omstændigheder som borgeren ikke bærer skylden for. Det kan f.eks. være psykisk sygdom (det er netop det, der gør det til en sygdom – man kan ikke bare tage sig sammen), fattigdom, social udsathed etc.

Det hjælper børn at få viden

Hvis borgeren ikke allerede taler med sit barn om, hvordan han/hun har det, er det en god ide at opfordre borgeren til at begynde på det.

Du kan opfordre borgeren til at tale med sit barn om at være udfordret af psykisk sygdom, så barnet får afpasset viden om forælderens sygdom. Børn opfatter meget mere, end de voksne tror, og de har brug for forklaringer. Forælderen kan forklare, hvorfor nogle situationer bliver særligt svære, eller hvorfor det ikke altid er muligt for forælderen at være samme med barnet, så meget som de har lyst til.

Når voksne tager ansvar – kan børn være børn

Det, der hjælper børn, er når voksne tager ansvar og sætter rammer – så kan børn være børn og lege og lære, som de skal. Når børns forældre ikke er i stand til at tage det fulde ansvar, må andre træde til, for børn bekymrer sig, tænker, tager ansvar og reagerer på deres vilkår.

Dit ansvar består i at tale med forælderen om, hvordan barnet trives og give besked til andre om at iværksætte støtte, når det er påkrævet.

Den modige samtale med borgere, der er forældre

Det er svært, men vigtigt at tale om børnene

Når borgere er ramt af psykisk sygdom eller vanskeligheder, kan det være svært for både fagpersoner og borgere at tale om borgerens børn. Men det er vigtigt at være opmærksom på børn i belastede familier, så kæden af arv og miljø kan brydes og børnene får mulighed for at leve et bedre liv end deres forældre. Du kan hjælpe til dette ved at åbne samtalen og handle aktivt ved at sende information videre i systemet.

Her er nogle gode råd til samtalen:

Hold fast i barnets trivsel som udgangspunkt for interessen

Vis tydeligt din hensigt og interesse - nemlig at hjælpe barnet. Inviter forældrene til åbenhed, fordi du ønsker at drage omsorg for barnet. Understreg at din mission er at hjælpe barnet bedst muligt.

Det kan være nødvendigt at afkræfte forældrenes største frygt – at kommunen fjerner børnene – da den ”elefant i rummet” kan betyde, at forældrene ikke er i stand til at høre dine reelle hensigter.

Vær nysgerrig og undersøgende

Vær undersøgende sammen med forældrene i forhold til barnets trivsel, og hvordan barnets adfærd kan forstås. Vis en oprigtig interesse for hvordan samværet er derhjemme, og hvordan barnet reagerer på forskellige situationer. Spørg hvordan forældrene forstår denne adfærd.

Vær respektfuld og vedholdende

Vær respektfuld overfor forældrenes svar og opfattelse af situationerne. Bevar en ligeværdig relation, hvor begge parters synspunkt er lige gældende. Hold også fast i, at det er vigtigt at have fokus på børn. Forældre er ikke altid klar til at erkende situationen og til at dele deres bekymringer, og måske er der brug for flere samtaler. Fasthold neutralt sprog og respekt for borgerens ståsted, samtidig med at du holder fast i din bekymring og interesse. Oprids evt. forskellene i jeres opfattelse – uden værdiladning.

Afdæk hvad du kan gøre for at hjælpe barnet

Ofte ved forældre ikke, hvordan eller hvilken hjælp deres barn kan få, og de er måske også usikre på, hvad de siger ja til. Du kan forklare forskellige muligheder og inddrage borgeren i beslutningen om næst skridt. I kan f.eks. vende tilbage til emnet ved næste møde, I kan skrive en underretning, I kan aftale at borgeren kan gå hjem og tale med barnet og/eller med skolen institutionen.

Følg op på det I aftaler – det er dit ansvar. 

Sådan kan du formulere dig - Hjælp og ideer til samtalen om barnet

Det er almindeligt at anvende mange forskellige ord om psykisk sygdom, fx psykisk lidelse, psykiske problemer, vanskeligheder eller sårbarheder, nogle kalder det også stress, træt eller ondt i hovedet. Lyt til borgerens sprogbrug og brug de vendinger, som du synes passer bedst. Det virker afstigmatiserende, hvis du på en naturlig måde taler direkte om emnet. Du kan blive inspireret nedenfor.

Hjælp og ideer til gode formuleringer til samtalen med forælderen

Nedenfor finder du en række punkter, som er vigtige at være opmærksomme på i samtalen med forældrene. Punkterne kan også bruges som inspiration til konkrete formuleringer i samtalen.

• Alle forældre gør deres bedste i forhold til deres børn og nogle gange er der omstændigheder, der gør det vanskeligt. Hvordan er det hjemme hos jer?
• Børn er afhængige af deres forældres humør og opmærksomhed og påvirkes ofte hurtigere og mere, end deres forældre er klar over.
• Børn reagerer på at noget er svært - også selvom de voksne tror, at børnene ikke ved noget.
• Børn opfatter meget mere, end vi voksne tror. De ved, når noget ikke er som det skal være – også selvom de ikke kan sætte ord på det eller kan forklare, hvad de mærker.
• Børn har brug for viden – ellers laver de deres egne forklaringsmodeller, og det har ofte noget med dem selv at gøre. Det betyder at de kommer til at påtage sig skyld og skam for det, der sker i familien.
• Jeg ved, du gør det så godt som du kan, og at du er optaget af dit barns trivsel.
• Jeg tænker, der er brug for lidt ekstra til dit barn.

Eksempler på spørgsmål du kan stille

• Taler I om den psykiske sygdom derhjemme?
• Har du fortalt dit barn, hvordan du har det?
• Har du fortalt dit barn, at du får hjælp?
• Tror du dit barn har lagt mærke til at noget er anderledes hjemme hos jer? Hvad?
• Har du spurgt dit barn, om det nogle gange tænker på, at noget er anderledes hjemme hos jer? Hvad?
• Forstår barnet, hvordan du har det?
• Forklarer du dit barn, hvad det betyder for jeres samvær, at du har det svært?
• Har du talt med dit barns skole/institution om jeres situation?
• Kan det nogle gange være svært at være så meget sammen med dit barn, som du gerne vil, på grund af din psykiske sygdom? Har du forklaret dit barn, at det er sådan?
• Kan du ikke altid holde, hvad du har lovet dit barn, fordi det er en dårlig dag?

Gode råd til hvordan borgeren selv kan tale med sit barn

Hvis borgeren ikke allerede taler med sit barn om, hvordan han/hun har det, er det en god ide at opfordre borgeren til at begynde på det. Du kan støtte forælderen i at tale med sit barn om at være udfordret af psykisk sygdom, så barnet får afpasset viden om forælderens sygdom.

Gå på opdagelse i værktøjskassen og find konkrete redskaber her.

Her er nogle eksempler på sætninger, der kan bruges når forælderen skal tale med sit barn. Nedenstående forklarer i børnehøjde hvad psykisk sygdom er, og hvordan det kan opleves af barnet:

• Psykisk sygdom laver rod i tanker og følelser, og kan nogle gange få mig til at opføre mig anderledes.
• Psykisk sygdom kan tage meget energi. Derfor kan jeg blive meget træt.
• Jeg bliver hurtigt stresset. Det er den psykiske sygdom, som driller.
• Psykisk sygdom gør mine følelser ekstra stærke, så jeg kan blive meget mere bekymret/ked af det/vred/bange, end man lige kan forstå eller som passer til situationen.
• Når den psykiske sygdom fylder, kan jeg ikke være med til de samme aktiviteter eller være sammen med dig på samme måde som ellers.
• Hvad har du lagt mærke til (hos mor/far)?

Tilbage til oversigten