Bliv Kombu-kommune

Kombu, Det nationale kompetencecenter for børn og unge i familier med psykisk sygdom, er i dag forankret i flere kommuner i landet. Kombu tilbyder gratis kompetenceløft og støtte til jeres kommune på både børne- og voksenområdet, så arbejdet med at opspore og støtte børn bliver et forankret fælles anliggende på tværs af kommunens områder.

Kombu V2, bliv Kombu-kommune
De materialer, vi får fra Kombu, er så letanvendelige og lige at gå til, og det er så gennemarbejdet. Det er det, alle melder retur i systemet.
Projektleder, Kombu-kommune

Kombu tilbyder

Gratis kompetenceløft til medarbejdere i kommunen 

Kombu tilbyder gratis kompetenceløft til medarbejdere, der arbejder med børn og voksne - det kan fx være pædagoger, lærere, socialrådgivere, sundhedsplejersler, børne - familierådgivere, PPR-medarbejdere, misbrugsbehandlere og beskæftigelsesmedarbejdere.

Kombu uddanner Faglige Fyrtårne, der kan være tovholdere på, at arbejdet med børn som pårørende forankres, og samtidig opkvalificere deres kolleger til også at blive opmærksomme på området.

Uddannelsen giver de Faglige Fyrtårne viden og praksisnære værktøjer til at identificere udfordringer, tage ansvar samt at dele viden med kolleger. Læs mere om uddannelsen, og hvordan I tilmelder jer som kommune her: Fagligt Fyrtårnsuddannelse | Kombu

Frit tilgængelige værktøjer og guides 

På kombu.dk findes materialer målrettet daginstitutions-, skole- og voksenområdet. Materialerne er gratis og frit tilgængelige og omfatter uddybende viden om området, konkrete værktøjer, guides, skemaer og skabeloner. 

Josie, Fagligt Fyrtårn

Da Josie var 11 år, blev hendes mor ramt af psykisk sygdom. Men en voksen i skolen så Josie og spurgte ind. Det var afgørende for hende og har gjort, at hun i dag selv er lærer og nyligt uddannet til Fagligt Fyrtårn af Psykiatrifonden, hvor...

Implementeringsstøtte 

Kombu tilbyder implementeringsstøtte i form af:

  • Individuel tilpasning af Kombu-indsatsen til jeres eksisterende indsatser
  • Forskningsbaseret implementeringsguide
  • Løbende sparring
  • Erfaringsudveksling og netværk med andre Kombu-kommuner
  • Booster-aktiviteter og erfaringsopsamling

Overblik over hjælp og lokale tilbud 

På kombu.dk findes et overblik over lokale tilbud og veje til hjælp til målgruppen. Oversigten indeholder både kommunale, regionale og nationale tilbud til målgruppen. Se mere under Hjælp og tilbud | Kombu

Kontakt 

Vil du vide mere, så kontakt Kombu på kombu@psykiatrifonden.dk