Her kan du finde publikationer af Kombu og andre relevante udgivelser om børn som pårørende. Publikationerne kan downloades.
Listen viser nu 18 publikationer
Implementeringsguide: Tidlig opsporing og støtte til børn og unge i familier med psykisk sygdom
Implementeringsguiden er målrettet kommuner, der skal i gang med at implementere Kombu-indsatsen. Guiden bygger på den nyeste viden om implementering og er tænkt som et inspirations- og refleksionsredskab, som giver konkrete råd og anbefalinger til at planlægge, gennemføre og fastholde arbejdet med tidlig opsporing og støtte af børn og unge i familier med psykisk sygdom.
Rapport: Implementeringsforskning inden for sundhed, velfærd og socialområdet
Rapporten her er til dig, der arbejder med implementering af indsatser på social-, sundheds- og velfærdsområdet, og bidrager med et vidensbaseret redskab til effektiv implementering ved at sammenfatte den nyeste forskning på området.
Rapport: Grib børnene. Hvordan får børn og unge den nødvendige støtte, når deres mor eller far har en psykisk sygdom?
Denne rapport præsenterer ny viden om omfanget af patienter, der samtidig er forældre, samt de barrierer hos behandlere, der kan forhindre opsporing og støtte til børn som pårørende. Rapporten giver også indsigt i mulige værktøjer til at bryde barriererne og deres effekt, når de afprøves i praksis. Rapporten er udarbejdet i et regionalt partnerskab mellem TrygFonden og Psykiatrifonden.
Rapport: Spørg mere. Åbenhed om psykisk sygdom hos forældre
Rapporten præsenterer besvarelser fra et spørgeskema udfyldt af 502 forældre i Danmark, som har en psykisk sygdom, og som har børn i alderen 7-24 år. Undersøgelsen viser, at det er langt fra altid, at forældre med psykisk sygdom taler med deres børn om den.
I udarbejdelsen af koncept til søskendegrupper har vi lyttet til børn og unge pårørende i forhold til, hvad
der har hjulpet dem, og hvad de kunne have ønsket sig af støtte i deres søskenderelation. Disse udsagn
har sammen med forskning og erfaringer været fundamentet for udvikling af tilbud til børn og unge som
pårørende til søskende med psykisk sygdom.
Denne rapport fortæller om vores erfaringer med søskendetilbuddet og beskriver konceptet for
søskendegrupper.