Rådgivning til fagpersoner

Rådgiver med headset

Der kan være mange forskellige grunde til, at man har brug for at tale med en anden fagperson, men uanset, hvad årsagen måtte være, sidder vores børnefaglige medarbejdere klar til at hjælpe på telefonen eller i chatrådgivningen. Rådgivningen vil altid tilpasses efter den centrale problemstilling, og nedenfor kan du læse mere om de gratis tilbud, som passer til dine behov. 

Ring og få vejledning og sparring 

Måske oplever du børn og unge, der viser symptomer på angst, depression eller stress? Hos nogle kan der være tale om en diagnose - fx en ADHD- eller autismediagnose? Det kan også være, at den manglende trivsel skyldes, at barnet er belastet på hjemmefronten, hvis fx forældre eller søskende er ramt af psykisk sygdom. 

Årsagerne til et opkald til Psykiatrifondens rådgivning kan være mange, og vi tilpasser rådgivningen efter den centrale problemstilling. Vores børnefaglige eksperter sidder klar til at tage telefonen og give dig råd og vejledning. 

Ring til Psykiatrifondens rådgivning på 39 25 25 25 eller benyt dig af chatten:

Rådgivningens åbningstider

Telefonrådgivningen (39 25 25 25)
Mandag til torsdag klokken 10-22
Fredag til søndag klokken 10-18

Chatrådgivningen
Mandag til torsdag klokken 14-02
Fredag klokken 14-18 og 22-02
Lørdag, søndag og helligdage klokken 12-16 og 22-02


Psykiatrifondens rådgivning kan også bruges af pårørende, forældre, børn og unge. Henvis familierne til Psykiatrifondens hjemmeside for at modtage rådgivning. Psykiatrifonden tilbyder også online-grupper for unge, som er pårørende til forældre med psykisk sygdom.