Kombu i kommuner

Kombu, Det nationale kompetencecenter for børn og unge i familier med psykisk sygdom, er i dag forankret i flere kommuner i landet. Kombu tilbyder gratis kompetenceløft og støtte til jeres kommune på både børne- og voksenområdet, så arbejdet med at opspore og støtte børn bliver et forankret fælles anliggende på tværs af kommunens områder.

Kombu V2, bliv Kombu-kommune

Hvor mange børn er pårørende til forældre med psykisk sygdom i din kommune?

Tal er baseret på landsdækkende registeroplysninger. Psykisk sygdom omfatter både forældre med mildere psykiske vanskeligheder og svære psykiske sygdomme.

Kombu tilbyder

Som kommune kan man gøre en vigtig forskel for børns trivsel gennem tidlig og systematisk opsporing og støtte efter behov. I Kombu tilpasser vi indsatsen til jeres eksisterende procedurer og arbejde med tidlig opsporing og forebyggelse, fx i relation til det lettilgængelige behandlingstilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel.

Gratis kompetenceløft til medarbejdere i kommunen 

Kombu tilbyder gratis kompetenceløft op til 30 medarbejdere, der arbejder med børn og voksne - det kan fx være pædagoger, lærere, socialrådgivere, sundhedsplejersker, børne - familierådgivere, PPR-medarbejdere, misbrugsbehandlere og beskæftigelsesmedarbejdere.

Kombu uddanner Faglige Fyrtårne, der kan være tovholdere på, at arbejdet med børn som pårørende forankres, og samtidig opkvalificere deres kolleger til også at blive opmærksomme på området.

Uddannelsen giver de Faglige Fyrtårne viden og praksisnære værktøjer til at identificere udfordringer, tage ansvar samt at dele viden med kolleger. Læs mere om uddannelsen, og hvordan I tilmelder jer som kommune her: Fagligt Fyrtårnsuddannelse.

Frit tilgængelige værktøjer og guides 

På kombu.dk kan du finde materialer, der er målrettet daginstitutions-, skole- og voksenområdet. Materialerne er gratis og frit tilgængelige og omfatter uddybende viden om området, konkrete værktøjer, guides, skemaer og skabeloner. 

Implementeringsstøtte 

Kombu tilbyder implementeringsstøtte i form af:

  • Individuel tilpasning af Kombu-indsatsen til jeres eksisterende indsatser
  • Forskningsbaseret implementeringsguide
  • Løbende sparring
  • Erfaringsudveksling og netværk med andre Kombu-kommuner
  • Booster-aktiviteter og erfaringsopsamling
  • Frit tilgængelig viden og værktøjer på kombu.dk.

Overblik over hjælp og lokale tilbud 

På kombu.dk findes et overblik over lokale tilbud og veje til hjælp til målgruppen. Oversigten indeholder både kommunale, regionale og nationale tilbud til målgruppen. Se mere under Hjælp og tilbud.

 

Som leder sætter du en retning og er med til at prioritere børn som pårørende i din kommune. Læs mere: Til ledere

Kontakt 

Vil du vide mere, så kontakt Kombu på kombu@psykiatrifonden.dk.