Voksenområdet
Af voksne som rammes af psykisk sygdom har ca. 20% børn, som er afhængige af dem. I hver klasse sidder derfor 6-8 børn, som vokser op med forældre med psykisk sygdom eller psykisk mistrivsel - periodisk eller permanent. Derfor kan og skal du som fagperson, der møder disse borgere/forældre gøre en indsats for disse børn, ved at spørge til børnene. Du kan være med til at forebygge fysisk og psykisk omsorgssvigt af børn som er pårørende.
Sådan hjælper du som fagperson
Nedenfor finder du information, råd og vejledning til, hvordan du som fagperson kan tale med forældre, som er ramt af psykisk sygdom eller psykisk mistrivsel og dermed gøre en afgørende forskel for et barn, som vokser op i en familie med psykisk sygdom.
Hvad er psykisk sygdom?+
Cirka hver tredje af os vil på et eller andet tidspunkt i livet opleve psykiske problemer eller symptomer på en diagnose. En psykiatrisk diagnose er egentlig blot et navn for en gruppe samtidige symptomer, der udgør en bestemt psykisk sygdom eller tilstand.
Psykiatriske diagnoser eller psykisk sygdom er altså ikke noget man ER, men derimod en betegnelse for en sygdom man HAR. Man er altså ikke ’depressiv’ ligesom man ikke er ’kræft’. Nogle psykiske sygdomme er vedvarende, mens andre kan helbredes og mange lever et godt liv med deres diagnose. Angst og depression rammer så mange af os, at man kan tale om folkesygdomme. Andre psykiatriske diagnoser rammer relativt få.
Du har vigtig viden+
Fagpersoner der arbejder med voksne borgere, har viden om borgerens udfordringer, men synes ofte ikke, at det er deres opgave at beskæftige sig med borgerens børn. ”Det må dem, der arbejder med børnene gøre”. Fagpersoner, der arbejder med børn, har ikke konkret viden om de voksnes udfordringer og står ofte i en svær position i forhold til at afdække problemstillinger i hjemmet og hos forældrene.
Derfor falder børn af forældre med psykisk sygdom ofte mellem to stole og ingen tager rigtig hånd om dem og deres livsvilkår. Derfor er det vigtigt at du taler med borgeren om børnenes trivsel og hjælper borgeren til at hjælpe sine børn bedst muligt.
Derfor er det din opgave+
Borgere med psykisk sygdom kan ofte ”stramme sig an” i korte møder, og det kan være svært for fagpersoner, der arbejder med børnene af afgøre, hvad der er på spil i familien. Den viden har du.
Din opgave som fagperson, der arbejder med den voksne borger (forælderen) er at spørge til børnene. Din interesse i børnene skal udspringe i et helhedsorienteret syn på borgeren, hvor borgerens bekymringer for børnene også kan være et aspekt i borgerens udfordringer med at få eget liv til at fungere.
Du skal hjælpe borgeren videre til at få den nødvendige støtte til børnene og til at blive den bedst mulige forælder. Det vil frigive energi hos borgeren til også at ’få det bedre’ på andre områder af sit liv.
Spørg til børnene+
Når snakken drejer sig om børn, bliver fagpersoner ofte bekymret for at gøre mere skade end gavn, f.eks. ved at kompromittere alliancen med borgeren, ved at stigmatisere eller skræmme borgeren eller pga. manglende viden. Dette er en unødig barriere. Alle forældre er optagede af deres børns trivsel og tager imod oprigtig interesse fra andre om emnet.
Det er derfor afgørende at din interesse for borgerens børn udspringer af omsorg for barnets- og familiens trivsel og udvikling – ikke ud fra kontrol og mistillid. Spørg interesseret hvordan det går med børnene – set i lyset af de problemer du ved borgeren har. Anerkend at det er vigtigt for forældre, at deres børn er trives bedst muligt. Få inspiration til, hvordan du tager den modige samtale med borgeren om børn her.
Samarbejdet med borgeren+
Alle forældre bekymrer sig for, om det går deres børn godt. Det gælder også borgere med psykisk sygdom eller vanskeligheder. Derfor skal din interesse for borgerens børn udspringe af et helhedsorienteret syn på alle de aspekter i borgerens liv, som giver anledning til bekymring og belastning med fokus på, hvordan der kan ydes støtte og hjælp.
Din opgave er således at motivere borgeren til – hvis det er relevant - at modtage støtte til forældrerollen ved at henvise til relevant støtte.
Henvis til relevant støtte til børnene+
Du skal henvise videre og give information til relevante instanser, som kan støtte børn og familie.
Eksempler på støttemuligheder:
- Tilbud i behandlingsregi: f.eks. familie- og børnesamtaler i psykiatrien
- Kommunale tilbud via socialforvaltningen eller skole/institution: f.eks. familierådgivning, sundhedsplejerske, børnegruppe
- Patient- og pårørendeforeninger: f.eks. Psykiatrifondens Rådgivning, Depressionsforeningen etc.
- Terapi og behandling: f.eks. forløb hos psykolog eller praktiserende læge.
På Kombu’s hjemmeside kan du finde mere information.
