Vi har udarbejdet en kommunikationspakke med forskellige materialer til at sætte mental sundhed på
dagsordenen over for børn. Kommunikationspakken er et sted at starte, hvorefter der med fordel kan
arbejdes videre med længere indsatser og forløb.
Materialet her er til dig, der fx underviser eller møder børn i din hverdag og ønsker at sætte fokus på og
arbejde med at fremme deres mentale sundhed.
Materialet tager udgangspunkt i indsatsen ABC for mental sundhed. Det er udviklet med henblik på at gøre
det let at sætte mental sundhed på dagsordenen i fx en skoleklasse – også uden at have et omfattende
forudgående kendskab til ABC for mental sundhed eller ekspertviden om mental sundhedsfremme.
Materialet er udformet som en samlet kommunikationspakke, der indeholder baggrundsviden om mental
sundhedsfremme og ABC for mental sundhed samt en drejebog for, hvordan du kan opbygge en lektion på
45 minutter, slides med noter, som gør det let at formidle baggrundsviden og ABC-budskaber, film som kan
vises til elever samt konkrete øvelser. Materialet er udviklet og afprøvet på elever i 1.-5. klasse.
Kasse
Kasse
Kasse
Kasse