Bliv uddannet gruppeleder
Vil du skabe trygge og udviklende gruppeforløb for børn og unge i mistrivsel? Så kom på en 5-dages uddannelse, hvor du får kompetencerne til at planlægge og facilitere børne- og ungegrupper med fokus på leg og mentalisering.
Gennem uddannelsen vil du få både teoretisk viden og praktiske metoder til arbejdet med børne- og ungegrupper, småbørnsgrupper og forældregrupper. Du vil lære at facilitere grupper for børn i mistrivsel på kreative og legende måder, der skaber tryghed og styrker fællesskabet.
Uddannelsen har et stærkt fokus på at tilpasse øvelser og aktiviteter til forskellige grupper og kontekster, så du er klædt på til at bruge dem i din egen praksis. Og du går fra uddannelsen med konkrete værktøjer, som du straks kan anvende i dit arbejde med grupper.
Gruppelederuddannelsen tilbydes af Komponent, og du kan blive klogere lige her.