Ny rapport om børn som pårørende: Vidensgrundlag om omfang, konsekvenser, støtte og indsatser

Kombu har samlet eksisterende viden om omfanget af psykisk sygdom blandt forældre, hvor mange børn der berøres, samt hvilke konsekvenser, det kan have for børn og unges trivsel og udvikling. Publikationen beskriver desuden indsatser, der kan forebygge eller afbøde negative konsekvenser, samt en gennemgang af anbefalinger og lovmæssige rammer for opsporing og støtte.

Børn som pårørende i familier med psykisk sygdom

I Danmark vokser to ud af fem børn og unge op i familier, hvor psykisk sygdom er en del af hverdagen.

For nogle børn betyder det øget risiko for mistrivsel, bekymringer og et større ansvar i familien. Samtidig viser forskningen, at tidlig opsporing, åben dialog og relevant støtte kan styrke børnenes trivsel og udviklingsmuligheder. Det forudsætter, at fagpersoner og andre betydningsfulde voksne har viden om målgruppen og redskaber til at handle, når de møder børn og familier med behov for støtte.

Derfor har Kombu – Det nationale kompetencecenter for børn og unge i familier med psykisk sygdom – netop udgivet en ny publikation, der samler og formidler eksisterende viden om omfanget af psykisk sygdom blandt forældre, hvor mange børn der berøres, samt hvilke konsekvenser, det kan have for børn og unges trivsel og udvikling at vokse op i en familie med psykisk sygdom.

Publikationen beskriver desuden indsatser, der kan forebygge eller afbøde negative konsekvenser, samt en gennemgang af anbefalinger og lovmæssige rammer for opsporing og støtte i Danmark og i øvrige nordiske lande.

Bliv klogere lige her.