Snak om det

Snak om det–undervisningsmaterialet kan anvendes til at skabe fokus på samtale om psykisk sygdom i familien.

Materialet kan anvendes i samtalen med det enkelte barn – men kan tilmed som fordel anvendes som temabaseret materiale til hele børnegruppen. Materialet henvender sig til børn i alderen 6 til 12 år og er inspireret af Karen Glistrups bog: Snak om det... med alle børn'

”Snak Om Det” film og undervisningsmateriale:
Alle børn kender nogen, der er ramt af psykisk sygdom. Dette materiale er udviklet til at sætte fokus på, hvordan det er at være barn i en familie med psykisk sygdom. Materialet til ”Snak Om Det” er meget fleksibelt. Du kan selv vælge, hvor lang tid du vil afsætte - du kan bruge to timer eller en uge på at gennemgå det med barnet/børnegruppen - og du kan vælge de øvelser, som du synes passer netop til din barn/børnegruppe (alle øvelserne kan downloades). Der er udviklet både tegnefilm og interviewfilm, som kan hjælpe dig med at tage hul på emnerne. Se hele 'Snak om det' materialet og de tilhørende film her:

”Snak Om Det” – spillet:
Mange børn vokser op i et hjem med forældre, der er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer, og ofte går børnene alene med tanker og bekymringer. I spillet kan man udforske nogle af de dilemmaer, børn kan opleve. Og det kan danne rammen om en god snak med barnet og sidenhen med forældrene.