120 nye faglige fyrtårne uddannet

De første 120 nye faglige fyrtårne er nu blevet uddannet og er klar til at styrke indsatsen for børn i familier med psykisk sygdom. De 120 nye faglige fyrtårne er uddannet gennem samarbejde mellem Kombu og forskellige projektkommuner fordelt mellem Frederikshavn, Nyborg, Sorø, Hillerød og Frederikssund.

Fagligfyrtårn uddannelse

De første 120 nye faglige fyrtårne er nu blevet uddannet og er klar til at styrke indsatsen til børn i familier med psykisk sygdom. De 120 nye faglige fyrtårne er uddannet gennem samarbejde mellem Kombu og forskellige projektkommuner fordelt mellem Frederikshavn, Nyborg, Sorø, Hillerød og Frederikssund.

Med de tre dages uddannelse i bagagen skal de faglige fyrtårne nu ud og facilitere e-learning for deres kolleger på skoler og daginstitutioner, så flere kan blive rustet til at støtte børn, som vokser op i familier med psykisk sygdom. Evalueringerne af kurset har været meget positive, hvilket er dejlig information at have med i de kommende uddannelsesforløb.

Vekselvirkning mellem viden og værktøjer

Under kursusforløbet har kursisterne fået en indgående viden om psykisk sygdom, og hvad det gør ved forældrerollen. Bl.a. med oplæg fra professor i børne- og ungdomspsykiatri i Region H, Anne Thorup. Herudover har Katrine Frydendal og Ditte Sennicksen fra henholdsvis Region H og Region N delt brugbar viden om deres mangeårige møder med forældre og børn i familier med psykisk sygdom. Kurset er kurateret af to fagkonsulenter i Psykiatrifonden, Betina og Stine, som har ført de nye faglige fyrtårne sikkert gennem det fagligt spækkede program, som hele tiden veksler mellem viden og konkrete værktøjer, som kan bruges til at implementere arbejdet med målgruppen i kommunen.  

Vi glæder os til at afvikle de næste kurser, og planen er, at der ved årsskiftet er uddannet 160 nye faglige fyrtårne på tværs af landet.

Ønsker din kommune at få uddannet faglige fyrtårne, så læs mere om uddannelsen og tilmeld jer her.