Skema til trivselssamtalen
Skema til trivselssamtale kan anvendes i samtale med barnet fx forud for skole-hjem-samtaler. Skemaet spørger til barnet på forskellige områder herunder hjemmesituationen. Med til skemaet følger én skabelon til et forældrebrev, som oplyser forældrene om, at I afholder en trivselssamtale med deres barn.
Det er vigtigt, at forældrene ikke føler, at deres barn bliver spurgt om emner, som de ikke kender til. Derfor har vi udarbejdet et forældrebrev, som kan sendes ud til forældre forinden afholdelse af trivselssamtalen.
Er der noget, forældrene ikke ønsker, at deres barn bliver spurgt om, skal dette naturligvis respekteres. Og dette kan være en anledning til, at du og forældrene får en snak om noget, som kan være svært og kan fylde for barnet.